Sommerhus Marielyst

Marielyst er en af Danmarks største sommerhus områder. Byen er omgivet af vand på tre sider, med flere lækre badestrande og med mere end 5500 sommerhuse. I vinterhalvåret sker der ikke meget i Marielyst hvor der bor under 1000 fastboende, men om sommeren kommer der liv i den lille by på Falsters østkyst, når de ca. 50.000 feriegæster kommer og fylder sommerhusene op. Sommerhus områderne omkring selve byen er Elkenøre Strand, Sildestrup Strand, Stovby Klit og Bøtø.

Udover en af Danmarks bedste sandstrande, består Marielyst af et lille og hyggeligt centrum med indkøbsfaciliteter, tøjbutikker, barer, caféer og restauranter. I sommerhalvåret åbner desuden flere diskoteker.

Af attraktioner kan nævnes Marielyst Gokart Center, Gedesby Mølle, Gedser Remise og vandtårn, Stovby Mølle, Bøtø Nor Pumpestation samt over 10 km børnevenlig sandstrand. Naturen i området er også flot og indbyder til lange gåture.

Med over 5000 sommerhuse, hvor mange af dem udlejes om sommeren, kan man finde lige det hus man søger, uanset om man ønsker luksus til hele familien, eller blot et enkelt og billigt sommerhus. De fleste sommerhuse ligger langs stranden som man kan gå til ad små stier.

Så søger man et sted hvor der er masser af natur, lækre strande og rigtig dansk feriestemning er Marielyst det rette valg. Priserne på sommerhuse ligger i den lavere ende af landsgennemsnittet.