Sommerhus Blåvand

Blåvand er en mindre turist- og badeby i Sydvestjylland nordvest for Esbjerg. Byen ligger helt ude til kysten ved Blåvands Huk der er Jyllands vestligste punkt.

Byen har gennem årene udviklet sig til et turiststed med masser af sommerhuse, der er velbesøgt hele året af især tyske turister. Men også mange danskere har fundet idyllen på vestkysten. Der er kilometer af hvide sandstrande, som modsat andre dele af strandene ved Vesterhavet, er fri for biler og derfor er meget børnevenlige.

Tæt på Blåvand ligger Blåvand Fyr, Blåvand Radio og Tirpitz-stillingen. Nord for byen ligger det militære øvelsesområde Kallesmærsk Hede, hvor der foregår skydning fra fly og kampvogne. Sommerhusområderne omkring selve byen ligger ved Henne Strand, Grærup Strand, Vejers Strand og Ho.

Fra Ho fører en lille vej ud til Skallingen, der er en af Danmarks naturperler. For at bevare den bedst muligt er området fredet. Om sommeren går får og kreaturer på græs her. Sidst i august finder det berømte Ho Fåremarked sted som tiltrækker folk fra hele landet.

I de områder som sommerhusene ligger i, er der meget fredeligt og roligt samt en dejlig natur. Hvis man vil ind til en større by, ligger Esbjerg ikke langt væk. Sommerhus priserne i Blåvand ligger på landsgennemsnittet og der kan hentes store besparelser hvis man besøger byen uden for højsæsonen eller bestiller i sidste øjeblik.